Chief Technology Officer | Barma
Barma app'en bruges i dag af restauranter, barer og festivaler i mere end 10 lande - og flere er på vej! Som CTO får du en nøglerolle i fortsat udvikling og skalering af produkt, teknologi og team.
Virksomheden Barma
Barma bygger en mobile-first platform, der samler kommunikation, onboarding, læring og daglig drift for medarbejdere og ledere i hospitality. Platformen er skabt til en branche med højt tempo – og til mennesker på gulvet, ikke bag et skrivebord.
I dag bruges Barma af restauranter, hoteller, barer og festivaler i 11 lande. Barma har over de seneste 7 år bevæget sig fra at være en start-up til en scale-up, med en year-on-year vækst på over 100% de seneste 2 år. Barma er blevet en central del af hverdagen for restauranter, barer og hoteller, der ønsker at drive deres forretning mere professionelt og datadrevet. Med et anerkendt produkt, aktive kunder og et valideret marked handler næste fase om at accelerere udviklingen og skalere platformen.

Om rollen
Som CTO i Barma får du det overordnede ansvar for teknologi, arkitektur og produktets tekniske retning. Rollen er for dig med en entreprenør i maven, der trives med ansvar, ejerskab og beslutninger, der har direkte betydning for forretningen.
Du leder et lille, men stærkt fullstack team og arbejder tæt sammen med forretningen, når det handler om roadmaps, prioriteringer og produktudvikling. Rollen kombinerer strategisk ansvar med hands on involvering i de tekniske beslutninger og den daglige udvikling.
Primære ansvarsområder
Definere og drive Barmas tekniske vision og arkitektur
Tage ejerskab for platformens performance, stabilitet og skalerbarhed
Lede og udvikle et fullstack team på tværs af web og app
Prioritere teknisk roadmap i tæt samarbejde med forretningen
Bygge nye funktioner og videreudvikle eksisterende løsninger
Sikre høj kvalitet i kode, processer og tekniske beslutninger
AI og produktudvikling
Som CTO får du ansvar for at drive og integrere AI dybt i platformen, hvor det skaber konkret værdi for både brugere og forretning. Det handler om alt fra automatisering og personaliseret læring til smartere arbejdsgange, beslutningsstøtte og nye produktoplevelser. AI er en central del af produktstrategien, hvorfor du skal kunne navigere i nye AI teknologier, Derudover skal du kunne vurdere hvad, der skal bygges selv, og hvad der skal integreres og sikre, at AI bruges pragmatisk og produktorienteret.
Tech stack
Frontend og app
NextJS
React Native
Tailwind
Typescript
Backend og infrastruktur
NodeJS og Bun
PostgreSQL
GitHub
Monorepo setup
Teamet
Tech teamet arbejder fullstack og på tværs af platformen. Under CTO’en sidder to udviklere med fokus på frontend, app og løbende produktudvikling. Teamet forventes at vokse i takt med den forretningsmæssige vækst, og CTO’en får en central rolle i at forme den fremtidige tech organisation.
Hvem er du?
Du er en teknisk stærk leder, der vil tage ansvar, sætte retning og bygge noget, der kan skaleres internationalt. Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som CTO, Tech Lead eller senior udvikler i en SaaS eller scale up
Er stærk i moderne web og app udvikling
Trives i en rolle med både ledelse og hands on ansvar
Har arkitektonisk forståelse og blik for skalerbarhed
Arbejder naturligt med nye AI teknologier
Motiveres af ejerskab, tempo og entreprenørskab
Lønpakke og partner mulighed
Rollen kommer med en attraktiv samlet pakke og mulighed for langsigtet engagement:
Løn på markedsvilkår
Mulighed for at købe sig ind i Barma som partner fra første dag
Equity med betydelig discount
En nøglerolle i en forretning med dokumenteret vækst og internationalt potentiale
Arbejdsform
Barma har en office-first politik. Rollen er baseret centralt i Aarhus.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt endelig Recruitment Manager Omar Kamel fra FACTOR7 på omar@factor7.dk eller på +45 30220902.
- Role
- Executive roles
- Role
- CIO/CTO
- Locations
- Midtjylland
- Arbejdssted
- Central Århus