Gyldendal | Programleder
Vil du drive Gyldendals digitale rejse fremad? Vi søger en programleder, der kan skabe retning, momentum og værdi i vores største IT-projekter.
Om Gyldendal
Gyldendal består af to store forlagsenheder: Gyldendal Forlag, som udgiver litteratur til det almene bogmarked, og Gyldendal Uddannelse, som udvikler undervisningsmaterialer til alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Dertil har Gyldendal datterselskaberne MentorDanmark og MentorNorge, som leverer lektiehjælp til familier i Danmark og Norge, og det svenske lydbogsforlag Word Audio Publishing International (WAPI).
Gyldendals formål er at oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler. De tilbyder en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor kvalitet er en rettesnor for alt, de gør. Du får engagerede kollegaer, som sætter en stor ære i deres arbejde.
Siden 1782 har de haft base i deres historiske bygninger i Klareboderne i hjertet af København, hvor de er ca. 425 medarbejdere. I Gyldendal-gruppen er de omkring 500 kollegaer, der hver dag bidrager til et fælles mål om at oplyse, inspirere og underholde.
Markedsposition
Som Danmarks ældste og største forlag stræber Gyldendal efter at bevare og styrke sin førerposition inden for både skøn- og faglitteratur samt undervisningsmaterialer til alle niveauer. Det sker i et dynamisk samspil mellem tradition og innovation, med respekt for deres kulturelle og demokratiske arv, og med blik for udviklingen i bogmarkedet og nye medier. De lægger vægt på høj kvalitet, mangfoldighed og redaktionel grundighed.
Et stærkere Gyldendal
I 2023 lancerede Gyldendal strategien “Et stærkere Gyldendal” for perioden 2023-2025. Strategien fokuserer på at styrke kerneforretningen, identificere nye vækstmuligheder samt forbedre drift og indtjening. Digital modernisering af vores systemlandskab er et afgørende element i denne rejse, og vi står over for en omfattende transformation af vores IT-platforme og arbejdsgange, hvor Microsofts teknologier spiller en central rolle.
Om rollen
Som Programleder bliver du en nøglefigur i Gyldendals moderniseringsrejse – og ikke mindst den, der driver de centrale projekter i mål. Du kommer både til at have det overordnede ansvar for programmet og selv at lede og eksekvere de enkelte projekter tæt på forretningen.
Det betyder, at du vil arbejde hands-on med planlægning, eksekvering og forankring af konkrete projekter, samtidig med at du sikrer sammenhæng og retning i hele programmet. Du bliver bindeleddet mellem forretning, IT, ledelse og eksterne partnere, og du spiller en afgørende rolle i at skabe resultater, der mærkes i organisationen.
Primære ansvarsområder
- Projektledelse af centrale IT- og forretningsprojekter fra idé til implementering
- Samarbejde tæt med arkitekter, specialister og leverandører for at sikre fremdrift og helhed
- Skabe struktur og sikre momentum i projekterne – med fokus på konkrete leverancer og forretningseffekt
- Styring af programmet som helhed: økonomi, risici og fremdrift
- Rapportering til styregruppe og ledelse med fokus på værdi og resultater
Hvem er du?
Du er en erfaren projektleder med solid erfaring fra komplekse IT- og digitaliseringsprojekter - og du trives med at være tæt på leverancerne. Du har teknisk forståelse til at sparre med arkitekter og leverandører, men din styrke ligger i at drive projekterne fremad, skabe fremdrift og sikre, at resultaterne forankres i organisationen.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har:
- Flere års erfaring som projektleder eller programleder på komplekse IT- eller forretningsprojekter
- Bred teknisk forståelse – fx inden for cloud, integrationer, data og Microsofts økosystem
- Erfaring med modernisering og digital transformation i komplekse organisationer
- Evne til at skabe overblik og struktur – og sikre eksekvering i praksis
- Stærke kommunikative evner på både dansk og engelsk
Personlige kvalifikationer
- Hands-on og eksekveringsstærk – du får tingene til at ske
- Pragmatisk og løsningsorienteret – med fokus på fremdrift frem for bureaukrati
- Troværdig, relationsskabende og nede-på-jorden
- Motiveres af at skabe reel forretningsværdi gennem konkrete projekter
Hvorfor vælge Gyldendal?
Gyldendal tilbyder et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor tradition møder innovation, og hvor du får en central rolle i at forme fremtidens digitale fundament. Du bliver en nøglespiller i et transformationsprogram, som er afgørende for at realisere strategien ”Et stærkere Gyldendal”.
Har du yderligere spørgsmål, så kontakt endelig Recruitment Manager Omar Kamel på omar@factor7.dk eller på +45 30220902.
- Role
- Lead roles
- Role
- Project Manager/Lead
- Locations
- Hovedstaden
- Arbejdssted
- Klareboderne 3
