Kemp & Lauritzen | Head of Business Applications
Er du en forretningsdrevet tech-leder? Hos Kemp & Lauritzen får du ansvar for digital strategi, ledelse af et voksende team og en central rolle i vores Business Applications landskab.
Om Kemp & Lauritzen
Med et fundament af teknisk ekspertise og innovation har Kemp & Lauritzen udviklet sig til Danmarks førende tekniske installationsvirksomhed. De leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til komplekse tekniske entrepriser og specialopgaver.
Digitalisering og forretningsudvikling er centrale drivkræfter i Kemp & Lauritzens strategi. Virksomheden er et rendyrket Microsoft First- og Cloud First-hus med en moderne, skalerbar IT-platform. Ud over ERP anvender Kemp & Lauritzen en bred portefølje af Microsoft Business Applications – herunder Dynamics 365 Field Service, Customer Engagement, Power Platform og specialudviklede kundeportaler. De arbejder datadrevet med fokus på digitalisering, har udrullet Danmarks største Field Service-løsning med over 1.500 teknikere, og har etableret IoT-integrationer, der bl.a. automatisk udløser servicebesøg og forebyggende vedligehold.
Om rollen
Stillingen som Chef for Business Applications er en nøgleposition i Kemp & Lauritzens digitale transformation. Med reference til CIO’en får du det overordnede ansvar for strategi, udvikling og drift af virksomhedens forretningskritiske applikationer – herunder både ERP, CRM, kundeportaler, Field Service og øvrige digitale løsninger.
Du bliver leder for et team på 15 arkitekter og applikationskonsulenter, får en central rolle i CIO’ens ledergruppe og kommer til at arbejde tæt sammen med både forretningen og resten af den digitale organisation. Rollen kræver både strategisk og hands-on ledelse, stærk interessenthåndtering og bred forretningsforståelse, koblet med teknologisk overblik.
Primære ansvarsområder
- Udvikle strategi og roadmaps for forretningsapplikationer og digitale kundeportaler
- Sikre stabil drift og applikationssupport (2nd og 3rd level)
- Prioritere og drive udviklingsporteføljen i samarbejde med forretningen
- Lede og udvikle teamet – herunder rekruttering, sparring og motivation
- Understøtte både klassisk projekttilgang og agile metoder
- Være en tæt sparringspartner for forretningen i forbindelse med digitaliseringsprojekter – herunder ERP, applikationer og slutbrugerrettede løsninger
- Administrere budgetter og sikre alignment med stakeholders
Hvem er du?
Du brænder for at skabe forretningsværdi gennem digitale løsninger. Du motiveres af ledelse og kan bringe mennesker og teknologi sammen. Du har et stærkt strategisk blik og kan navigere i krydsfeltet mellem IT og forretning – fra field- service teknikere, til gruppe- og ledelsesfunktioner.
Du har erfaring med komplekse forretningsapplikationer og gerne med Microsoft-platformen – men vigtigst er, at du har evnen og lysten til at drive forandring, forretning og udvikling.
Du besidder gode interpersonelle færdigheder, kan kommunikere klart og ærligt - og du kan med din energi og empatiske tilgang være med til at sikre engagement og følgeskab.
Faglige kvalifikationer
- Uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau i IT, business eller engineering
- Erfaring med Business Applications – fx MS Dynamics 365 CE, Field Service, F&O, Power Platform samt digitale løsninger
- Forståelse for både applikations landskab og slutbrugerrettede løsninger, herunder proces- og dataforståelse
- Erfaring med ledelse af applikationslandskaber, herunder drift, support og løbende udvikling
- Erfaring med agile metoder og projektledelse
- Erfaring med løsninger til både interne brugere og eksterne slutkunder
- Evne til at arbejde på tværs af service, projekter og økonomi – med fokus på forretningssammenhæng og slutbrugeroplevelse
- Digitalt mindset og blik for hvordan teknologi kan understøtte nye forretningsmodeller
- Gode kommunikationsevner og erfaring med stakeholder management
- Flydende dansk og gerne gode engelskkundskaber
Hvorfor denne rolle?
Du får en strategisk nøgleposition i en virksomhed, hvor digitalisering og kundeoplevelse går hånd i hånd. Du får mulighed for at sætte retning, opbygge et stærkt team og være med til at udvikle både forretningen og de digitale platforme. Det er en rolle med mening, ansvar og store muligheder – både fagligt og ledelsesmæssigt.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt endelig Recruitment Manager Omar Kamel fra FACTOR7 på omar@factor7.dk eller på +45 30 22 09 02.
- Role
- Leadership roles
- Role
- Head of... [other areas]
- Locations
- Hovedstaden
- Arbejdssted
- Roskildevej 12, 2620, Albertslund
